fbpx

RABALDER

Gasolin & Kim Larsen Kopi

Om Rabalder – Gasolin & Kim Larsen Kopi

Trommeslager i Rabalder - Michael
Forsanger i Rabalder - Kai
Guitarist i Rabalder - Simon
Bassist i Rabalder - René
Trommeslager i Rabalder - Michael
Forsanger i Rabalder - Kai
Guitarist i Rabalder - Simon
Bassist i Rabalder - René

Historien om gutterne i RABALDER går langt tilbage.
Kai Jack var allerede helt tilbage i sin barndom en stor Kim Larsen & Gasolin fan og derfor startede han allerede for over 30 år siden sit første Gasolin kopi band der hed GasJam. Bandet blev kult i Holstebro og omegn og havde allerede dengang stor succes på spillesteder og festivaler i lokalområdet. Med i bandet havde han også dengang, Rabalders tidligere bassist Henning Elo Mortensen.
I sine musikalske ungdomsår spillede Kai Jack i en periode også trommer i et lokalt Rolling Stones kopi band der slet og ret hed StoneJam.
Et band Rabalders trommeslager Michael Bragt sidenhen overtog pladsen som trommeslager i, efter at Kai Jack fandt ud af han ville hellige sig at synge og spille Gasolin & Kim Larsen som guitarist og frontfigur.

Med tiden kom Kai Jack og Henning også med i et lokalt Rock & Blues band der hedder CoIncident og som stadig eksisterer idag. Og det skulle også blive i CoIncident at de oprindelige tre i Rabalder første gang endte med at spille musik sammen. For skæbnen ville at bandet en dag manglede en trommeslager og Michael var efterhånden godt integreret i det lokale musikmiljø da han både spillede i Rolling Stones bandet StoneJam og et andet lokalt kult orkester der spillede eget musik sammen med Finn Korsgaard en legende i Holstebros undergrunds musik miljø, bandet der havde det lidt skæve navn ÆØIÆÅ.
CoIncident hev Michael med på trommerne og således begyndte mange års musikalsk samarbejde mellem de tre der udgjorde kernen i Rabalder bandet de første mange år.

Bandet Coincident Bandet Coincident

Tiden gik og både CoIncident og GasJam spillede i mange år i disse konstellationer og GasJam endte også flere gange med at jamme sammen med kendte musikere, heriblandt Gasolins egen Willi Jønsson. Der kom dog et tidspunkt hvor nogle af hovedkræfterne i GasJam gerne ville have der skulle ske forandringer og derfor valgte Kai Jack og sologuitaristen Jan Zornig at starte et nyt Gasolin projekt. De nedlagde bandet GasJam og startede i stedet bandet Sjagget op og her hev de Michael med på trommerne, så Sjagget bestod nu af de tre der startede Rabalder plus guitaristen Jan Zornig. Sjagget endte med i 2004 at vinde en lokal musikkonkurrence der hed DM i Kopi. Konkurrencen blev afholdt via flere indledende runder og sluttede af med en finale i Folkets Hus i Struer hvor Sjagget løb af med sejren.

GasJam med Willi JønssonGasJam med Willi Jønsson

Så de tre gutter i Rabalder spillede nu sammen i både CoIncident og Sjagget, men omstændigheder gjorde at Michael der var trommeslager valgte at flytte til Roskilde og i en periode på næsten syv år havde de to bands skiftende trommeslagere og havde svært ved at holde det samme drive uden en tæt sammenspillet kerne af musikere. Men efter et fravær i musikken på omkring syv år var Michael igen vendt hjem til byen og var kommet med i et andet Gasolin & Kim Larsen orkester der hed Gas4you der havde Ole Gas som front figur, men Coincident valgte at tage ham med igen som tøndebasker og Sjagget valgte også at udskifte deres nuværende trommeslager for at få Michael tilbage igen på trommerne så Michael droppede projektet med Ole Gas. Men bandet havde svært ved at finde fordums gnist. Henning var i den tid også blevet udskiftet på bassen så den samme kemi gutterne havde fra starten var svær at finde igen, og efter et kort stykke tid valgte guitaristen Jan Zornig at træde ud af bandet.

Rabalder BandetRabalder bandet

Så nu stod Kai Jack og Michael uden et egentlig projekt. Og de syntes ikke der var hverken ide eller gnist til at videreføre Sjagget som et band. I mellemtiden var Kai Jack igen gået i et musikalsk samarbejde med Henning i en Duo de kaldte Mænd med måner hvor de også ind imellem havde en trommeslager med og fungerede som en trio. Men da både Kai Jack og Michael begge vidste de gerne ville spille Gasolin & Kim Larsen sammen og kendte hinandens musikalske finurligheder var der ikke andet at gøre end at starte op igen. Og denne gang skulle det være med den samme kemi der i sin tid havde løftet dem i Sjagget. Så det naturlige var at danne en konstellation der bestod af Kai jack, Henning og Michael og således blev Rabalder dannet, som en trio bestående af tre af de fire fra både Sjagget og GasJam tiden. Og vi elsker det! 🙂

I 2018 valgte bandet at tage et nyt medlem med. Nemlig guitaristen Simon Nielsen, der nu er en fast del af Rabalder. Simon Nielsen har tidligere spillet i det lokale band Mellem Linjerne og har desuden også selv udgivet flere albums under navnet Ugledreng & Kemikalierne.

I 2021 skiftede Rabalder bassist. Alderen, helbredet og en række uheld gjorde at Henning endte med at være ude i lange perioder og Rabalder valgte derfor at søge efter en ny bassist. Og nærmest som held i uheld faldt vi over René Jensen. En fantastisk hyggelig person som også er en rigtig dygtig bassist. Og René har tidligere spillet i en årrække i et andet Gasolin band nemlig GasOgLim, så han kunne nærmest fra dag ét indgå som fuldbyrdet medlem i Rabalder. Vi byder René rigtig meget velkommen og glæders os til en masse fede koncerter rundt omkring i det ganske danske land 🙂