Søn så gik der 25 år,
fra du havde langt og krøllet hår –
fløjlstøj med krave, lille bitte mave
jeg husker det som var det i går.
Du sad her på knæet under æbletræet,
du var en strik Sonny Boy –
tonerne gjalded, når lyk’ligt du tralled
fuld af musik Sonny Boy.

Åh jeg var stolt søn, du var jo så fin,
og når du holdt søn, din lille violin –
modhagen lignede dit hoved, en punkteret node
lige på en prik Sonny Boy.

Så kom du i skole min knægt,
men dit hoved havde en defekt –
kun musik i pæren, brev med hjem fra læren
at du sad og spillede fræk.

Det gav mig et knæk knægt, mon det sår blev lægt knægt,
da du blev stor Sonny Boy –
i timerne drev du, på skolemuren skrev du
brand sjofle ord Sonny Boy.

Du snød til eksamen og stjal en trompet,
du tævede damen, fordi hun havde set –
du stjal dem, du drak mine øller, slog folk ned med køller
hvor var du dog uartig Sonny Boy.

Tiden gik sin gang Sonny Boy,
mest på restaurant Sonny Boy –
hvor var du om natten, da du fyldte 18
din gamle mor hun græd Sonny Boy.

Du føjtede og fjantede, uden at ha’ en jante,
købte du bil Sonny Boy –
så ud og køre, ud og forføre
pigerne i skoven Sonny Boy.

Jeg ved det godt søn, der røg du cigaren,
helt ned til neglen, og så lavede du barn –
i mine laksko, som du havde stjålet
for din egen var ikke forsoldet, du er en klovn Sonny Boy.

Men trods alt, blæs og gør lykke, blæs mig et stykke –
tak skal du ha’ Sonny Boy.