På vande vugger de bølger så tyst
og månen så venligt smiler
det skvulper så stille
mod søens kyst
og frøen i sivene hvider
beredent hvisker eger lidt
og bøgens blade suser
der mærkes der et sagte vind
så søens vandet bruser

Derude på holmen sidder der to
de nyder nattens stille ro
manden kysser sin elskede skat
de tilbringer sammen den mørke nat

Himlen stjerner og Thems han ler
og hele naturen på dem ser
så trykker han pigen mod sit bryst
hun er i live hans eneste trøst
hendes hud er lys og munden rød
øjnene blå og armen blød
neglene røde og lyst hendes hår
skønne ben og smukke lår

Nu ligger de sig sammen
naturen danner varmen
med kærlighedens varme
de ligger i hinandens arme
for er det godt min søde skat
at ligge her hos dig i nat
naturen svarer med et brus
på denne søde hede elskovsrus

Månen viger for solens komme
nattens mørke tid er omme
stæren fløjter sin pragtfulde sang
fuglelivet er atter i gang
manden og pigen er atter hjemme
denne nat vil de aldrig glemme