Sig nærmer tiden, da jeg må væk
jeg hører vinterens stemme,
thi også jeg er kun her på træk
og haver anden steds hjemme.

Jeg vidste længe, jeg skal herfra
det ikke det der mig tynger,
og derfor lige glad nu og da
af hele hjertet synger.

Jeg skule sjunget lidt me’r måske
måske vel også lidt bedre,
men mørke dage jeg måtte se
stormen rev og sled i mine fjeder.

Jeg havde gerne i Guds natur
med glæde spredt mine vinger,
men jeg sad fast i mit snævre bur
med stækkede vinger
med stækkede vinger.

Sig nærmer tiden, da jeg må væk
jeg hører vinterens stemme,
thi også jeg er kun her på træk
og haver anden steds hjemme,
ja også jeg er kun her på træk
og haver anden steds hjemme.