Det skete sidste efterår,
da svalerne fløj
til deres vinterparadis.
Jeg tog et tilfældigt tog
ned til Madrid,
til solen, Åh – så varm og blid.
Hun stod på ved Gare Du’Nord,
og jeg slog blikket ned,
er det, hvad man kalder kærlighed?
Og mens vi fo’r fra station til station,
hvisked’ hun –
Hvor var du hele mit liv?

Det skete sidste efterår
i byen Madrid.
Åh som en smuk tilfældighed
vi gik gennem parkerne,
ænsede kun os selv.
Cikaderne besang vort held.
Med det lød som et skrig,
da drømmen var forbi.
Og hun forsvandt på Perron Gare Du’Nord.
Skønt vi skilles, er det ikke helt forbi,
for jeg vil aldrig glemme dig, Åh, glemme dig
i hele mit liv.