Nu sidder hun der igen
Bag sin scrapbog for 117ende gang
Og fortaber sig i minder, endnu engang
Og hun ved hun sku’ la’ vær’
Drømme de er kun til besvær
Man skal leve her og nu
Men hun kan ikke la’ vær’

For hun længes tilbage
Til dengang da dagene fløj afsted
Da de dansede i Dansetten
Både fredag og lørdag, og hele natten med

Nu læser hun brevet fra ham
Ham som hun kendte engang
Men skriften den er falmet
Hun ser ham aldrig igen
For det er ren nostalgi
Og det findes kun i hendes fantasi
Som en lille orm der gnaver
I hendes melankoli

Men hun længes tilbage
Til dengang da stjernerne dryssede ned
Da de dansede i Dansetten
Og spejlkuglen den dansede med

Ja hun længes tilbage
Til dengang da stjernerne dryssede ned
Da de dansede i Dansetten
Og hele verden den dansede med