Stjerner dukker frem
bag månens lyse bue
dagen går på hæld
det mørkner i min stue

Himlens sorte hav
skyller ind i verden
bringer med sig budskab
om elverfolkets færden

Søvnen sænker sig
det er på høje tid
frygtløs sover jeg ind
thi natten den er blid

Elverpiger spinder
en troldvind i mit sejl
jeg møder midt i intet
mig selv i sjælens spejl

For de vokser ud af ingenting
de næres bedst af savn
de kalder frem en længsel
som ikke har noget navn

Søvnen sænker sig
det er på høje tid
frygtløs sover jeg ind
thi natten den er blid