Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tænk på din Fader i himlen
Han er så rig, og han er så god,
hvem kan vel stå hans magt imod.
O, Gud ske lov!
Fuglen i skov, på mark og fjeld
synger i daggry såvel som i kvæld,
sover så sødt på kampesten
som under tag på kvist og gren.
O, Gud ske lov!
Ikke den pløjer eller sår,
eller lægger til side til næste år
dog der hvor mennesker af sult må dø
finder den lille fugl et frø.
O, Gud ske lov!
Føden og klæderne nok du får
af ham i morgen såvel som i går.
Og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!
O, Gud ske lov!