Kongen er død
Kongen er død
Stor bli’r vor sorg
Stor bli’r vor nød
Fra vi var små
Sad vi på hans skød
Han gav os penge
Han gav os brød
Og trøstede dem
Som var i nød
Selv Dovne Robert
Fik sin skålfuld kød
Alle flagene nu går de på halv
Over det ganske land
Grædekoner de græder i kor
Mens lediggængeren står og glor
For nu er det slut
Vi giver ham den
Sidste salut
Da han var ung
Var han en laban
Drak som et svin
Og bad til Satan
Mangt et jomfru
Hjerte bristede derved
Men fra den dag
Da han blev konge
Lovede han
Sig selv og folket
Kærlighed
Og retfærdighed
Alle kunne sige lige hvad de vil
Og de kunne sige det højt
Når vittighedstegnerne sværtede ham til
Var det ham der grinte aller højst
Men han fældede
Måske en tåre
Bag den lukkede dør
Kongen er død
Kongen er død
Kongen er død