Jeg har set dig i drømme
og mærket dig på min krop
og engang imellem er det
fuldstændig som om det aldrig vil holde op
jeg kan høre dig kalde
kalde på mig
sådan er det at falde
falde for dig
men du kan gå
du kan gå din vej hvis du tør
men husk på husk på
det aldrig blir det samme som før

Når du ta’r min hånd
for at følge mig på vej
kan jeg mærke dine øjne
lissom har medlidenhed med mig
når jeg hører dig snakke
snakke med mig
er det som om du snakker udenom mig
men du kan gå
du kan gå din vej hvis du tør
husk på husk på
det aldrig blir det samme som før

Når du vinker til mig
for at sige farvel
ved jeg du gør det
fordi du allerhelst vil være dig selv
så en flyvemaskine
flyve sin vej
som en prik på himlen
vil jeg huske dig
men du kan gå
du kan gå din vej hvis du tør
men pas på husk på
det aldrig blir det samme som før