Tilgi’ jeg siger et letsindigt ord,
det er klogt at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
for vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer’ end nok,
vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed,
findes våben mod et ragnarok.

I dit korte liv er hver time dyr,
hvert sekund, et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke at årene ry’r
Se på dit ur – viserne flyr.

Hold dig vågen, ven
vores lille liv.
Sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af
det store tomme rum.

Alle som siger der findes mer’,
gir os veksler uden underskrift.
Mennesket har dyrket en hob idé’r,
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov,
hvert atom forlanger, du skal leve.
Menneske blev menneske i kærlighed,
gjort i elskov, ja det blev vi dog.

I dit korte liv er det meste spildt,
tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv, og bedøm det kun mildt,
håndtryk blev glemt, chancer blev spildt.

Hold dig vågen ven,
hvorfor sove nu.
I den lyse sommernat.
Det haster med det kys,
den kommer før du tror
den drømmeløse søvn.