Hubertus var en syvårs fuldfed moppe
af ægte arisk kolinarisk rod
syv racer blanded sig i hver en loppe
som daglig sysled med Huberti blod
han leved med en trofast herskerinde
en 87-årig kvinde
af silkebånd var tvundet fyrens lænke
han var sin frues trøst
thi hun var enke

ak, selv en enke dør trods al sin troskab
men først hun stiftede et testament
og efterlod sit husgeråd og boskab
til en veninde: Frk. skyldfri Glent
plus 30.000 – åh, sikken gave!
jah, alt det på den betingelse ska du have
blot du vil Skt. Hubertus til dig tage
thi man skal være god imod sin mage

Gud fri mig hvor den kommer ubelejligt
hva ska jeg med hunde her?
åh! nu sku jeg netop til at ha det så dejligt
med 30.000 i min sekretær
jeg skulle rejse nu og købe udstyr
med ak hvor tar man hen når man har husdyr
som Moses en gang stod på bjerget Nemo
står jeg nu her – farvel
Paris og San Remo

Syv år hengik med lutter jammerklage
og glenten tabte 47 pund
så døde den en frostnat mæt af dage
men hvor sku hun gør af den døde hund?
nu har jeg det, jeg kender jo frøken Fikke
hun har et sommerhus og hun bor der ikke!
fluks stopper jeg i kufferten hyænen
ubeset ka jeg begrave ham i plænen

Hun entrede en sporvogn ka man tænke
på forperronen stod en skummel fyr
han mønstrede den sørgeklædte enke
og navnlig hendes kuffert der var dyr
ved næste stoppested – ja, der har vi balladen
han griber kufferten og styrter ud på gaden
rask med den tunge kuffert bort han joller
tænk hva han sir
når han ser hva den indeholder

stop tyven – konduktøren kimer
vognstyreren hoster, åh, jeg nervebundt
nej skriger glenten – kør dog videre
åh jeg besvimer jeg får ondt
nu er jeg fri ska aldrig mer bemoppes
for den der har dalet ska altid toppes
rask en tier hun gav til konduktøren
da hun kom hjem stod kufferten for døren