Engang var jeg vidunderbarn
lidt fattig på talenter,
jeg gav koncerter overalt
med de største dirigenter

Jeg spilled virtuelt klaver
alene og med orkester,
og jeg beundred mer’ og mer’
musikkens gamle mestre

Jeg voksed op som tiden gik
var altid engageret,
og sad hvert ledigt øjeblik
og spilled ved klaveret

Jeg er en gammel pianist
jeg rejser rundt i verden,
og hvad jeg i mit liv har lært
om glæden og smerten

Det har jeg fundet i musik
hvor partiturens klagen,
og jeg har lært at elske liv
og ingenting at hade

Jeg spiller stadig på klaver
alene og med orkester,
jeg rejser rundt som en kurér
for de fine gamle mestrer

Og når jeg nu engang har rejst
den sidste kilometer,
så sætter jeg mig stille ned
og spiller for Sankt Peter