En rose så jeg skyde
op af den frosne jord
alt som os fordum spåede
profetens trøsteord.
Den rose spiret frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.

Den rose fin og lille
har dejlig duft og skær
den lyse for os ville,
og sprede mørket her.
I sandhed mand og Gud
af syndens nød og pine,
han nådig hjalp os ud.

For rosen nu jeg kvæder
om kap med Himlens hær
en jomfru var hans moder
Maria ren og skær.
I ham brød lyset frem
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem,
midt i den kolde vinter
om nat ved Betlehem.