fbpx

Gasolin & Kim Larsen

Diskografi – Tekster – Lyrics

Print Friendly, PDF & Email

Den Store Dag

Drengen ligger vågen, kan ikke falde i søvn
Tænker så det gør ondt
Månen skinner ind på det ternede tapet
Kvadraterne de kører rundt

Drifterne galopperer
Som en væddeløbshest
Skal passe på han ikke falder af
Hvis han glemmer at holde fast

Farvel lille mand til barndommens land
Du kommer aldrig mere tilbage
Uskyldig og fri med det er det forbi
Det er din store dag i dag

Hvad det er der sker kan han ikke forstå
Hvad er det dog han tænker på
Lille dumme Åse som kun er til besvær
Nu tænder hun hans begær

Legetøj tilfældig smidt
Både her og der
Selv det elektriske tog
Han havde så kær, det især

Endelig bliver det morgen, han letter som en fjer
Smukkeserer sig som en gal
Sikken sideskilning, det tar ham et kvarter
Så lige som en lineal

Mor hun står og vinker farvel
Han kigger den anden vej
Tænk hvis nogen så ham
Så ville han dø af skam

Farvel lille mand til barndommens land
Du kommer aldrig mere tilbage
Uskyldig og fri med det er det forbi
Det er din store dag i dag

Farvel lille mand til barndommens land
Du kommer aldrig mere tilbage (kommer aldrig mer’ tilbage)
Uskyldig og fri med det er det forbi
Det er din store dag i dag (Det er din store dag i dag)
(Fade out)

Har du rettelser til teksten, kommentarer eller en sjov historie/anekdote om sangen.
så smid en kommentar her.

Subscribe
Notify of
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer