Den første gang jeg så dig
det var en sommerdag
en sommerdag da solen lyste klar
og alle engens blomster
de stod i stakkevis
og vuggede som unge brudepar
og vinden kom så stille ned
til stranden hvor vi stod
og bølgerne de klukkede
og kyssede din fod

Den første gang jeg så dig
det var en sommerdag
den første gang du holdt mig i hånden

Den første gang jeg så dig
der skinned sommersky’n
så blændende som syv vilde svaner
jeg mødte dig i vrimlen
et sted midt ind i by’n
Ofelia og den sidste mohikan
der lød en sang fra himmelen
så skønt som ingen fler
det var den lille lærke
som man næsten aldrig ser

Den første gang jeg så dig
der skinned sommersky’n
så klart som aldrig nogensinde mere

Og derfor når jeg ser dig
så kold en vinterdag
hvor hele verden den er frosset til
og nattevinden suser igennem marv og ben
og depressionerne de sætter ind
så mindes jeg de dage hvor vi lå ved Sønderstrand
med parasollen plantet i det stjernehvide sand

Den første gang jeg så dig
det var en sommerdag
en sommerdag for længe længe siden
en sommerdag for længe længe siden