Under den blå lanterne,
Stråler min lykkestjerne.

Smukkere end lyset fra en brændende komet.
Lige så uforglemmelig, som noget der ikke er sket.
Svæver Helligånden lige ned på min kasket.
Blir’ et øjeblik, og så er den væk.

Hvad det var den ville, det er ikke til og se.
Før man vidste af det, var den smuttet forbi.
Den er sikkert smuttet til et helt andet sted.
Bare man kunne smutte med.

Under den blå lanterne.
Gemt bag de drivende skyer.
Stråler en lykkestjerne.
Smukkere end nogensinde før.

Hvorfor sku’ man vente på at underet det sker.
At verden den blir’ god engang, det tror jeg ikke mer’.
Men hvad gør det, så længe solen skinner på mit hår.
Det, der blev tilbage fra i går.

Under den blå lanterne,
Stråler en lykkestjerne.

Og så sir’ de hellige endda, at man skal dø.
For at komme i himmelen, har du hørt en loppe gø?
De sku’ bare vide, hvad vi andre går og ser.
Og så sir’ jeg ikke mer.

Under den blå lanterne.
Gemt bag de drivende skyer.
Stråler en lykkestjerne.
Smukkere end nogensinde før.