De kalder mig Klokkeren Fra Notre Dame
Min pukkel den behøver ingen reklame
De siger ude i byen, at jeg er klokkerens søn
Der er sikkert noget om snakken, for jeg er ikke særlig køn
Jeg gemmer mig i det sorteste hul
I krypten under domkirkens gulv
Når mørket falder på
Forlader jeg mit hi
Ingen kender natten
Før natten er forbi
Esmeralda danser forbi
Hun gør mig glad og lykkelig
Fordi hun spiller så vidunderligt på tamburin
Selvom hun kun vil gi’ mig lov
Når ingen andre ser det, hun er flov
Eller også er hun bare bange for at blive til grin – åh ja!
De kalder mig Klokkeren Fra Notre Dame
Min pukkel den behøver ingen reklame
Den som ingen elsker, må elske sig selv
Det er der ingen andre, der gør alligevel
Esmeralda danser forbi
Hun gør mig glad og lykkelig
Fordi hun spiller så vidunderligt på tamburin
Selvom hun kun vil gi’ mig lov
Når ingen andre ser det, hun er flov
Eller også er hun bare bange for at blive til grin – åh ja!
Esmeralda danser forbi
Hun gør mig glad og lykkelig
Fordi hun spiller så vidunderligt på tamburin – åh ja!
