Viserne er gået i stå
klokken holder op at slå
fjederen i Jens Olsen’s verdensur
er røget sig en tur
Nej hvor frøkenen er fin
bare hun ikke blir til grin
når hun danser Svanesøen for
en sønderskudt pingvin
Bare man kunne komme til knappen
bare man kunne brænde lortet af
stikke fingrene i kontakten
og spille skindød for en dag
Danserinder gør mig skør
mine knæ de blir som smør
når de danser rundt i negligé
så ikke en sjæl kan se
Men hvornår mon det så blir min tur
til at stå i positur
til at få en lille bitte bid
af den store kærlighed
Bare man kunne komme til knappen
bare man kunne brænde lortet af
stikke fingrene i kontakten
og spille skindød for en dag
Bare man kunne komme til knappen
bare man kunne brænde lortet af
stikke fingrene i kontakten
og spille skindød for en dag