Hver eneste nat når månen stod op, jeg listed’ et vindue på klem
jeg kravled’ ud på tagets top, forsigtigt jeg læned’ mig frem
hun er et sted derude, måske hun venter på mig?
Hvem? Venter på dig!

Hun er så styg og liderlig, det råbte folk efter mig
det ender sgu med, at du skvatter ned
men jeg grinte, og gik min vej
hun er et sted derude, måske hun venter på mig?
Hvem? Venter på dig!

En pølsevogn tøffede af sted, dernede i gadernes dyb
en kvinde skreg få tungen på gled, og lig ikke der og kryb
en torsdag nat da månen var bleg, og jeg var skide bange
der var der vist én der pludselig skubbede til mig, og hviskede farvel som en slange
hun er et sted derude, måske hun venter på mig?
Hvem? Venter på dig!

Så nu hænger jeg og griner dumt, i min rustne tagrend
og dagen den kommer og den sniger sig rundt omkring – min rustne tagrend
hun er et sted derude, måske hun venter på mig?
Hvem? Venter på dig!
Hvem? Venter på dig!
Hvem? Venter på dig!
Hvem? Venter på dig!
(fade out)