Lad mig sige det med det samme
Jeg var ikke særlig smuk
Indolent og uforskammet
Dengang i Brønshøj-Husum Ungdomsklub

Og jeg gik og læste digte
Af Baudelaire og Rimbaud
Men hvad ku’ man bruge det til
Når de gik sammen to og to – sammen to og to

Jeg var ham der stod alene og kiggede på mine sko
Udenfor det hele, dømt til at stå og glo

Og vi sad tre-fire stykker
Med en flaske Pullimut
Varmede op til lørdag aften
I Brønshøj-Husum Ungdomsklub

Og jeg drømte om Lisette
Med de pæne ben
Men hun var væk da tågen lettede
Hun dampede af med en anden en – med en anden en

Jeg var ham der stod alene og kiggede på mine sko
Udenfor det hele dømt, til at stå og glo

Der var dem der sagde helt ærligt
Bare prøv at falde til
Det er ikke så besværligt
Der går ikke noget af dig for det

Men der var en indre stemme
Der brændte som en ild
Du skal ikke lade dig tæmme
Så får det gå som det vil

Og det er gået sådan lige siden
Dub dub på bedste beskub
Dengang i Brønshøj-Husum Ungdomsklub