Adolf var af stand velbåren.
men han elsked Thora uden held,
så styrted han sig lige ud fra Rundetårn –
og slog sig rent forskrækkeligt ihjel.
Hul i det

Thora sad og græd ved nålen
da hun fik at vide Adolfs død,
så gik hun hen og drak af vitriolen –
og døde af den slemme drik hun nød.
Hul i det

Adolfs fader tålte ikke
at hans søn så skammeligt omkom,
så traurig hængte han sig i en strikke
da først han havde drukket flasken tom.
Hul i det

Moderen fik knapt fornummen
at de andre sådan vandret bort,
så tog hun sig en snaps af opiummen –
og sov sig død, ak livets fryd er kort.
Hul i det

Deres skrædder var af slagsen
da han mærked kunderne blev væk,
så myrded han sig samme dag med saksen –
da konen så det, døde hun af skræk.
Hul i det

Og en mand, som kom fra Fy’en,
skønt han slet, slet ingen havde kendt,
da han så, hvor galt det var i byen –
så skød han sig ved Thoras hus omtrendt.
Hul i det

Jeg, som drejer denne kasse
jeg er ked af livet, ser I vel,
men jeg vil ikke dø som denne masse –
næ, jeg vil langsomt drikke mig ihjel.

men jeg vil ikke dø som denne masse –
næ, jeg vil langsomt drikke mig ihjel.
Hul i det … !