Der var engang to mennesker
en pige, en student
som sad på hvert sit værelse
med hvert sit instrument
Sammenspil er livets højde
men her var intet budt
han sad ensom med sin fløjte
hun ensom med sin luth

Så var det så en aften
de fulgtes fra koncert
og snakked luth og fløjte
hvor hver jo var ekspert
Tænk, ud af munden røg det
på dem begge to til slut
Har De lyst så prøv min fløjte?
ja tak, så prøv min luth

Altid gik de med hinanden
op til den enes kvist
og bytted instrumenter
og straks fik spillet gnist
Glade toner hørtes føjte
akkorder sprang badut
da hun spilled på hans fløjte
og han på hendes luth

Det blev til flere dacapo’er
og hver nat som tiden gik
med pissesure naboer
fik nok af den musik
De sagde “Fy, oh fy, oh føj”
det sku’ faktisk vær’ forbudt
at hun spilled på hans fløjte
og han på hendes luth

Men hvad betyd’r kritikken for
en ægte spillemand
når blot han har musikken
og kys og kildevand
Selv en hård og tør beskøjte
det ka’ smage kommilfut
Bare hun spiller på hans fløjte
og han på hendes luth

Bare hun spiller på hans fløjte
og han på hendes luth
når hun spiller på hans fløjte
og han på hendes luth