Vi lå på stranden
dig og mig sammen
til solen den gik ned
men så kom der en anden
og tog dig med
jeg stod tilbage
alene i sandet
og tænkte ved mig selv
det kan bare ikke passe
men det gjorde det alligevel
Hvorfor løb du din vej med ham
vi passede så godt til hinanden
sikken en skam
November gik
december med
jeg stod og ventede
sammen med alle de andre uafhentede
røg og drak til bukserne sprang
min længsel var total
lå og klappede med gællerne
som en strandet hval
Hvorfor løb du din vej med ham
vi passede så godt til hinanden
sikken en skam
Nu sidder jeg
og tænker på dig
ved måneskin især
selvom jeg ved
at hvis du banker på
så er det ikke her
Hvorfor løb du din vej med ham
vi passede så godt til hinanden
sikken en skam