Bedstefar tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille hårde knude

Damen i det sorte silkeskørt
lægger sig og knitrer mod min mave
plukker anemoner af min mund
planter dem i sine minders have

Underfulde børn med med røde hår
springer dristigt ud af byens senge
degnen går bag mørke brilleglas
i den fjerneste af alle enge

Hjertesorg det har jeg ikke mer’
Skærer vinterskægget af min hage
Fugleunger flyver op deraf
Takker mig for landets sommertage

Ja bedstefar tag dine tænder på
søbemadens triste tid er ude
af min arvelod opspringer glad
gulerodens lille hårde knude