Vågner op i min seng på en dum dag (dum dag)
stikker snotten frem si’r goda’ da’ (øv da’)
klokken den er klokken den er ti
styrter ud af sengen med et skrig
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad der ku’ hænde.

Regnen siler ned af mit vindue (vindue)
men jeg er salig åh, ja som en hindu (hindu)
når jeg går med min paraply
i den sjip sjap våde by
ud i det blå
gå og gå til verdens ende
man ved jo aldrig aldrig aldrig aldrig.

Står og drømmer midt i en vandpyt (vandpyt)
men jeg må springe for mit liv, det siger dyt-dyt (dyt-dyt)
automobilerne de maser frem
åh gud ved hvor de skal hen
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad der ku’ hænde
man ved jo aldrig
ud i det blå
ud og se på til verdens ende
man ved jo aldrig hvad man ku’ finde
finde finde.