Mandalay

←Diskografi

Tekst: Rudyard Kipling oversat af Kai Friis-Møller. Musik: Erling Winkel

Ved den grå Moulmein Pagode,
med sit blik mod havets blå,
sidder der en Burma-pige,
det er mig hun tænker på

Hvisker palmesuset ikke,
synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England,
kom igen til Mandalay!

Kom igen til Mandalay,
ad flotillens gamle vej,
husker du pagajens dunken
fra Rangoon til Mandalay?

Oh' den vej til Mandalay,
fuld af flyvefisk i leg,
og hvor solen brød som
torden frem bag Kina-bugtens kaj!

Gult var skørtet, grøn var huen,
som min Burma-jomfru bar
Supiyawlat hed hun -
samme navn, som Theebaws dronning har.

På en hvid cerut hun røg,
da første gang hun for mig stod,
og hun øsled kristne kysse
på en hedensk afguds fod

Kun af snavs den gud bestod,
kaldtes Buddha, vis og god,
men da vi tog til at kysse,
hun sin gud i stikken lod.

Oh' den vej til Mandalay .....

Når hver rismark drev af tåge,
og det led mod solnedgang,
greb hun i sin lille banjo,
og Kulla-lo-lo hun sang

Kind mod kind vi sad
og så på bugtens både, stavn ved stav,
så den store hathi gøre
som en tømmerlæmper gavn

Stable teaktræ favn på favn,
i den sjip-sjap-våde havn,
hvor der var så tavst,
jeg næppe turde viske hendes navn

Oh' den vej til Mandalay ..

Alt det ligger år tilbage
og er milelangt fra mig,
og fra Bank og England
går der ingen bus til Mandalay

Hvad det gamle mandskab siger,
må jeg sande højlig her:
"Den som østen først har kaldt på
kan kun trække der sit vejr!"

Alting er mig til besvær,
på den lugt af hvidløg nær,
og det solskin og de palmer,
og de klingre klokker der

Oh' den vej til Mandalay .....

Jeg er syg nu af at slide
på de skidne fortovssten,
og den fæle London-støvregn
går mig gennem marv og ben

Vel halvhundred piger har jeg her,
fra Chelsea og til Strand,
der kun snakker om at elske,
hvad jeg ikke tror, de kan

Skabt som køer - åh hvordan
skal jeg tro, de elske kan,
som min lille Burma-pige
i det kønne grønne land

Oh' den vej til Mandalay .....

Sejl mig ud der øst for Suez,
der hvor sidste mand er først,
hvor de ti bud ikke gælder,
og hvor folk kan føle tørst

For nu kalder templets klokker,
og jeg ønsker kun,
jeg lå ved den grå Moulmein Pagode
og betragted havets blå

Ak, den vej til Mandalay,
vor flotille tog den vej,
med de syge under solsejl,
da vi gik til Mandalay!

Oh' den vej til Mandalay...