Der truer os i tiden

←Diskografi

Melodi fra det 16.årh. / Ole Wivel

Der truer os i tiden
en ond usynlig magt
vor egen sikre viden
som knuste med foragt
den skænkede natur
og nedskrev Adams billede
til skyggen på en mur

Før sang man roligt salmer
i fattet tro på Gud
men gammel enfold falmer
som løv og slettes ud
i denne jævndøgnstid
hvor hjerterne er delte
og med sig selv i strid

Om alle mine lemmer
var fuld af idel sang
og mine antenner
helt op til himlen sprang
min ven min ven giv agt
alt er igen uprøvet
i dine hænder lagt