Er det kopi?

 

RABALDER er ofte blevet spurgt om det er kopi? og om vi er et kopi band.
Og vi skriver det jo også i vores navn :-) 
Men helt kopi er vi jo nok ikke. Vi spiller selvfølgelig Gasolins og Kim Larsens numre med respekt for arrangementet og melodierne og vi lægger os også tæt op ad originalerne.
Men når det så er sagt så er vi nok ikke det traditionelle kopiband der prøver at gøre alt præcist som originalen. Vi tror på at musikaliteten og livet i en sang også kommer til udtryk når musikerne har lidt frie hænder til at lægge deres egen spillestil i en fortolkning af et nummer.
Så derfor sidder vi ikke i øvelokalet og nærstuderer nodebøger og aflytter ned til mindste detalje. Faktisk går vi mere op i hvilket groove, drive og energi et nummer har, og på hvordan vi som band kan spille det på den fedeste måde når det nu er OS der spiller det.
Visse melodier, fills og stemninger og ja selvfølgelig teksten og måden det er sunget på SKAL bare være der, for vi er heller ikke et band der nyfortolker Kim Larsens sange. Vi ligger nok et sted midt imellem :-)
Og vi har da også ofte fået tilkendegivelser fra publikum på at vi har en fed energi når vi spiller Gasolin og Kim Larsen. Det er her vores styrke kommer til udtryk. Vi elsker Gasolins & Kim Larsens sange. Og vi elsker at spille dem, men vi elsker også bare at spille musik. Så vi gir den gas med respekt for originalen og respekt for at musik skal spilles og nydes i nuet og ikke bare være en kopi.
Ses vi derude? Det håber vi at vi gør :-) 
Rock & Rul ♪♫♫♪♪